Senere i 2024 kommer den opdaterede Ford Puma med et nyt lækkert design og opdateret udstyr – den ideelle bil til den lille familie. Puma har bibeholdt sit atletiske design, men kommer nu med nye alufælge, nye forlygter, mørktonede siderude og et opdateret infotainmentsystem. Du kan læse meget mere om den nye Ford Puma MHEV og dens nye funktioner herunder.
Teknologi, der giver den optimale køreoplevelse
Den nye Ford Puma kommer med to store skærme – en i det digitale instrumentpanel (12,8’’) og en central touchskærm på 12’’. Alle bilens funktioner er samlet i de to displays, hvilket gør det utroligt nemt at betjene alt fra navigation til sædevarme efter behov. Via skærmene kan du også holde dig opdateret om alt fra bilens hastighed og navigation.
Det opdaterede Cloud-system sørger for, at du altid har de seneste software-updates og har mulighed for trådløs smartphone-integration til bilens centrale skærm.
Ford Puma er desuden udstyret med Fords velkendte lane assist system, der giver dig en meget lettere køreoplevelse. Modellen kommer hertil med en opdateret generation af fartpilot, der kan foretage automatiske opbremsninger og hjælper dig med at holde sikker afstand til forankørende biler – både på motorvejen og i byen.
Plads til hele familien
På trods af at Puma stadig ikke er den største bil i klassen, er pladsen maksimeret ned til den sidste centimeter. Udover den rummelige 5-personers kabine kommer den nye Puma også med en stor 80-liter MegaBox, der er installeret i gulvet i bagagerummet. Bagagerummet har en samlet volumen på hele 450 liter, hvilket betyder, at der er rigeligt med plads til tasker, skiudstyr og alt det, en familie behøver.
Det er også værd at nævne, at den populære Ford Puma forventes udgivet som ren elbil i løbet af 2024 under navnet Gen-E.
Kontakt os, og hør mere om den nye Ford Puma
Hvis du er nysgerrig på den nye Ford Puma, kan du besøge BilhusetTHYBO, når vi får den nye bil indenfor døren senere på året. Vores mål er at være din foretrukne Ford-forhandler på Fyn, og du kan finde vores forhandler og værksted i Vissenbjerg, hvor vi altid er klar til at give dig vejledning omkring din nye bil.
Du er også altid velkommen til at kontakte os på enten telefon eller e-mail med dine spørgsmål. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor.
BilhusetTHYBO A/S
Bredgade 74
5492 Vissenbjerg
Telefon: 64 47 11 65
E-mail: thybo@bilhusetthybo.dk